Download program
Højreklik og tryk "Gem link som"

Sorø Akademi har gennem århundreder tiltrukket kulturpersonligheder inden for litteratur og kirkeligt liv samt i dets tidlige historie adelsmænd og kongesønner. I Klosterkirken ligger biskop Absalon og nogle af de gamle konger begravet. Det er også her, den danske komedies fader Ludvig Holberg er stedt til hvile som baron, en titel han modtog, efter at have testamenteret hele sin formue og ”Det Holbergske Bibliotek” til Akademiet. Det er den historie, som professor Anne-Marie Mai først og fremmest fortæller i denne del af serien ”Litteraturens åsteder”, hvor hun sammen med dk4s Frantz Howitz aflægger Sorø et besøg.

Sorø Akademis historie går helt tilbage til den skole, der var tilknyttet det gamle cistercienserkloster fra 1160´erne. I 1586 fornyede Frederik d. 2. Akademiet, hvor hans søn den senere Christian d. 4. var blevet undervist. Herefter blev Sorø byen, hvor mange af adelens sønner blev uddannet, i stedet for at de blev sendt på farlige og dyre udlandsrejser, hvor de nemt kunne ledes i fordærv.

På Akademiets bibliotek finder Anne-Marie Mai gamle bøger frem fra 1600 årene, bl.a. Stephan Stephanius´ kommenterede udgave af Saxos Danmarkskrønike og ikke mindst Birgitte Thotts oversættelse af ét af Senecas skrifter (1658). Birgitte Thott var blandt sin tids mest lærde kvinder, og hun blev hyldet for sin viden overalt i Europa. Normalt måtte kvinder ikke have adgang til Sorø Akademi ifølge Christian d. 4.s fundats (fra 1623), men Birgitte Thott var en undtagelse.

Sorø Akademi kom imidlertid i store økonomiske vanskeligheder fra omkring svenskerkrigene i midten af 1600-årene frem til lukningen i 1737. Adelens donationer svandt ind, og der var modstand fra Københavns Universitet, der anså Sorø Akademi som en konkurrent. Imidlertid var Frederik den 5. og Sorøs amtmand Henrik Reuss interesseret i en genoprettelse af Akademiets aktiviteter, og her kom Ludvig Holberg til at spille en afgørende rolle.

Mod at blive baron, få skattelettelser og en gravplads i Sorø Klosterkirke nær biskop Absalon, testamenterede Holberg hele sin formue og bibliotek til et nyt akademi med nye pædagogiske principper. Fx blev det tilladt at stille spørgsmål til lærerne under undervisningen!!! Der var genåbning af Akademiet i 1747 under overværelse af kongen og selvfølgelig Ludvig Holberg.

I året 1813 brændte arkitekt de Thuras akademibygning, og Det Holbergske Bibliotek stod ikke til at redde. Op gennem anden halvdel af 1900-årene har F. J. Billeskov Jansen forsøgt at genskabe biblioteket og har fremskaffet en stor del af de samtidige bogudgivelser, bl.a. nogle af datidens vigtige internationale leksika, som man ved, at Holberg besad og benyttede. Et eksempel er Pierre Bayles leksikon, der bragte nye og dengang kontroversielle tanker frem om bl.a. fornuft, tro og naturlovene. Endelig indeholder det genskabte bibliotek alle Holbergs skrifter og komedier i førsteudgaver.

Anne-Marie Mai er i sit es, når hun besøger Det Holbergske Bibliotek og får mulighed for at tale om et udvalg af de gamle bøger, men det, der næsten optager hende mest, er dramatikeren Charlotta Dorothea Biehls efterladte skrifter, der endnu venter på at blive undersøgt og behandlet videnskabeligt. Jomfru Biehl (som er emnet for Mette Winges historiske roman ”Skriverjomfruen”) blev Holbergs efterfølger som komedieforfatter på Nationalscenen. I dag er hun næsten glemt, selvom hendes komedie ”Den listige optrækkerske” er blevet spillet for nogle år siden på Svalegangen i Århus, men i slutningen af 1700-årene var hun yderst populær og i sin stil så anderledes end Holberg, at det af samtiden blev anset for at være en ”kastration” af den gamle komedieforfatter.

I Biehls efterladte skrifter kan man finde en morsom og barsk satiretegning fra 1775 med titlen ”Charlotta Dorothea Biehl kastrerer Holberg”, hvor man ser den frodige kvinde føre kniven.

Når Biehls efterladte skrifter er endt i Sorø skyldes det hendes fortrolige ven Johan Bülow, der forærede dem til det Akademi, hvor han selv havde boet og været en lykkelig elev.

Historien om Sorø som ”litterært åsted” er så omfattende, at også næste del af serien kommer til at omhandle dette smukke sted, der fik stor betydning for B. S. Ingemann, H. C. Andersen, Carsten Hauch, Herman Bang og mange andre digteres litterære værker.