Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Parfumekunst

Tyskland er måske ikke lige det første land, man tænker på, når det handler om parfume, men en ny og anderledes opfattelse af velduftende vand ser ud til at vokse frem i Tyskland i disse år: Alternative, uafhængige nichedufte, der bryder med vores traditionelle opfattelse af, hvordan en parfume skal dufte, komponeres eller markedsføres.

I dette eksklusive interview for dk4 fortæller parfumekurator Thorsten Biehl om sit arbejde med parfume som kunst og med nogle af verdens bedste næser.

Vært: Anne Absalonsen


Biehl Parfumkunstwerke er sammen med svenske Byredo, danske Zarkoperfume og franske Frédéric Malle eksempler på uafhængige dufthuse, der skaber utraditionelle parfumer, blandt andet med tydelige signaturer fra de næser, der har komponeret dem.

Utraditionelle, fordi de blandt andet bruger nogle andre ingredienser, end de allermest anvendte og meget slagbare duftnoter som fx rose, vetiver, iris, patchouli eller musk, eller fordi de bruger disse duftnoter i nye, overraskende kombinationer.

Utraditionelle er de også, fordi parfumerne ikke er tydeligt maskuline eller feminine, men kan bruges på tværs af køn – helt anderledes end konventionelle parfumer, der tydeligt er delt i herre og damedufte. Se bare på hylderne i stormagasinerne. Og det er derfor, uafhængig parfumer som Biehls rykker ved vores forestillinger om både velduft, skønhed og om, hvad der er maskulint eller feminint.

Bag Biehl Parfumkunstwerke står nogle af tidens mest fremtrædende næser, som blandt andre Geza Schön, Mark Buxton eller Parizia Choux. En næse eller en parfumeur er, den, der sætter noterne samme og dermed komponerer duften, som en musiker komponerer et stykke musik eller en kunstmaler sætter form og farve samme til sit maleri.

Parfumekunst 2
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.