dk4s ”Arkæologien Rundt” besøger tre aktuelle arkæologiske lokaliteter, der alle hører ind under Roskilde Museum; en bygravning i Roskildes centrum, et stenalderanlæg ved Frederikssund, og endelig vises nogle af de nyeste fund fra Lejre.

Fra gamle skrifter og oldtidskvad kender man til de store vikingetidshaller ved Lejre, og flere af dem er fundet og undersøgt arkæologisk set. I dag ligger tre haller og to andre bygninger markeret i landskabet, hvor alle kan besøge dette tidligere magtcentrum og forestille sig, hvordan her har set ud på ”Skjoldungernes” tid.

Hvad man først nu er ved at blive klar over, er det gamle Lejres udstrækning, for her har ikke blot været opført halbygninger, men også en stor bosættelse. Fundene vælter nemlig frem fra jorden i disse år i området omkring de store haller. Alene denne sommer er der fremkommet flere hundrede fund lige fra 500-årene og frem til den sene vikingetid, hvor Lejre mistede sin betydning til fordel for Roskilde. Endnu kender man ikke bosættelsens udstrækning og udvikling gennem de mere end 500 år, den har eksisteret, for der er ikke foretaget udgravninger.

Det er ikke første gang, dk4s ”Arkæologien Rundt” besøger Lejre. Da den største af hallerne blev udgravet, fulgte tilrettelæggeren Frantz Howitz de arkæologiske undersøgelser med et tv-hold. Nu er han vendt tilbage for at tale med museumsinspektør på Roskilde Museum, Tom Christensen, om nogle af de mange nye genstandsfund, hvoraf flere vidner om en rig og betydningsfuld bosættelse.

I ”Arkæologien Rundt. Roskilde og Lejre” afslører Tom Christensen, at Lejre Museum er i fuld gang med at indrette en omfattende, permanent udstilling om Lejrehallernes historie og brug. Her vil de vigtigste af de mange fund blive fremvist – både guldskatte, brakteater, den lille Odinfigur og en masse øvrige genstande. Dele af udstillingen vil blive indrettet, så genstandene kan skiftes ud, efterhånden som nye fund og forskningsresultater indløber. Der planlægges åbning af det store udstillingsprojekt i løbet af foråret 2016.

Forud for den nye udstilling på Lejre Museum (der hører ind under Roskilde Museum) har Tom Christensen udgivet et storstilet værk ”Lejre bag myten”, der fortæller hele den arkæologiske historie om denne spændende, danmarkshistoriske lokalitet. Historien om Lejre er på mange måder mindst lige så interessant som historien om Kongernes Jelling, fordi den strækker sig over mere end 500 år, mens Jellingmonumentet var i brug gennem få år og måske kun som en tom kulisse til bekræftelse af den kongelige magt.

”Arkæologien Rundt: Roskilde og Lejre” lægger ud i Roskilde by. Her fortæller udgravningsleder Claus Olesen om resterne efter et hus i fire bygningsfaser mellem 1200- og 1500-årene. Det er fundet i en arkæologiske udgravning der, hvor VUC snart skal i gang med at anlægge et nybyggeri i Læderstræde.

Lige ved siden af resterne efter huset, er der fundet affaldsgruber med i hundredvis af kilo knogler efter kvæg samt en mængde fund meget lig med det, man normalt finder i middelalderudgravninger. Ét fund skiller dig dog ud; et pilgrimsmærke, der forestiller Sankt Servatius af Maastricht med sin bispestav, med hvilken han nedlægger en drage. ” Dette er et meget usædvanligt fund”, fortæller Claus Olesen og gør i programmet rede for historien om den helgenkårede biskop.

Denne udgravning viser desværre intet om vikingetiden, da området omkring det nuværende Læderstræde på dette tidspunkt ikke var beboet. Man har heller ikke noget bevis på, at der blev produceret læder i Læderstræde i højmiddelalderen, og desuden fremkommer dette gadenavn første gang i skrifter fra omkring 1750.

”Arkæologien Rundt” tager ligeledes dk4s seere til det sted, hvor der skal bygges en bro over Roskilde Fjord med tilhørende motorvej.
Inden det store anlægsarbejde kan gå i gang, skal alle berørte områder undersøges for arkæologi, og sandelig om ikke arkæologerne er stødt på et helt usædvanligt stenalderanlæg. Historien fører seerne tilbage til årene omkr. 2.800 f. Kr., hvor vandet stod højere i Roskilde Fjord end i dag. Dengang blev der opført et meget omfangsrigt, ovalt palisadeanlæg i fire parallelle forløb, der rejste sig ca. 3 meter i vejret på en lille holm ude i et meget sumpet terræn. Hvorfor, og hvad anlægget overhovedet har været benyttet til, er indtil nu en gåde. Fakta er, at der er brugt umådeligt meget træ til de mange stolper. Indtil nu er kun ca. en fjerdedel af anlægget blevet udgravet. Her er der frilagt mere end 700 dybe stolpehuller, men kun to fragmenter efter stenøkser til at datere ud fra.

Man kender disse palisadeanlæg fra andre locations på Sjælland, Bornholm og Skåne, hvor flere ser ud til at have med dødekult at gøre. Det er dog ikke tilfældet her, ”men hvilke former for aktiviteter har der så været inden for palisadevæggenes område”, spørger Frantz Howitz én af eksperterne arkæolog Emil Winther Struve fra Roskilde Museum. ”Dit gæt er lige så godt som mit”, er svaret, men meget tyder på, at eventuelle aktiviteter ikke er nogle, der har sat sig spor i jordlagene som fx kogegruber gør det. Indtil videre må det nyfundne anlæg, som så meget andet inden for arkæologien, forblive en ubesvaret gåde.