Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
 
 

Annonce


Søstrene Bisp: Gæst Inge Margrethe Hansen

”Vil du fortælle mig om, dengang du blev gift?” Eller: ”Vil du fortælle mig om, dengang du blev mormor?” Den slags spørgsmål fører tit til gode samtaler om livet. Og det er netop, hvad det handler om – at sætte fokus på livet, også selvom der kun er kort tid tilbage af det. Sådan siger Inge Hansen, som er koordinator i Palliativt Frivilligt Netværk på Fyn.

Netværket består af 42 fynboer, som har meldt sig til at hjælpe alvorligt syge og døende og også deres pårørende med at gøre den sidste tid så god som muligt. Inge Hansen er gæst hos Tine Lindhardt til en samtale om, hvordan man kan hjælpe, og om hvordan hun selv gennem sit arbejde er blevet klogere på livet og døden.

I programmet er der imidlertid også en tredje samtalepartner i form af et bibelcitat eller andet citat, et vers fra en salme eller sang, som gæsten har valgt, og som er en fast del af samtalen. Inge Margrethe Hansen har valgt et vers fra salmen ”Jeg er træt og går til ro”.

Jeg er træt og går til ro,
Lukker mine øjne to;
Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned!

Luise Hensel 1817.
Kristian Arentzen 1846


”Søstrene Bisp” produceres i samarbejde med Fyns stift og Haderslev stift.
 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.

Annonce