Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Amerikansk jagt

De små javelinaer ligner vildsvin, men er kun fjernt beslægtet med de rigtige grise. Javelinaer er talrige og jagtbare i hele det sydlige Texas.

 

Jagtmagasinet: Amerikansk jagt
Jagt på fri vildtbane og under hegn i det sydlige Texas. Her er cowboyhatte, fodermaskiner og sydstatsstemning så langt øjet rækker. Arterne der jages er javelina, whitetail og axishjort. Men ikke alt går som planlagt.

Texas
I denne udgave af Jagtmagasinet tager vi i første omgang på jagt med de lokale texanere. Flytter ind sammen med dem i et kæmpe maskinhus der er indrettet med sovepladser til 18 personer, og jager de vildtarter som forekommer naturligt på den cirka 150 hektar store jagtejendom lidt uden for byen Jourdanton i Atascosa County sådan fire-fem timers kørsel vest for Houston.
Derpå tager programmet temperaturen på det lokale jagtmiljø først ved en BBQ på 11. Street Cowboybar i Bandera og under et privat party i Jordanton, hvor man starter med at lægge vejen for den legendariske Whisky Charlie.
Jagten afsluttes på en texansk jagtranch, hvor der er lokale amerikanske arter side om side med eksotiske og truede dyrearter fra Afrika og Asien.

Fodermaskiner
Det meste af jagten foregår på anstand lige ved siden af fodertønden – så om ikke andet kommer der en masse tætte oplevelser af dyrene ud af denne jagtform. Den er da også fuldt lovlig derovre i Texas, og ingen på de kanter har kvababbelser over, at man skyder dyrene på foderstationen.
Sidst men ikke mindst er der interview med indehaveren af vel sagtens Texas bedste restaurant – han er nemlig også jæger.
Det hele kan opleves tæt og dræbende når Jagtmagasinet tage på amerikansk jagt i Texas.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.