Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Stafet for livet

Kender du én – eller er du selv iblandt?


220.000 danskere lever i dag med en kræftsygdom.

 

I dokumentarprogrammet Stafet for livet fortæller Michael og Tina deres personlige historier, og deler ud af deres oplevelser og erfaringer.

 

Stafet for livet er den danske udgave af den amerikanske event Relay for life, der betegnes som den største indsamlingsaktivitet i verden. 23 lande har efterfølgende taget ideen til sig - og i Danmark er der i sommerens løb arrangementer i de fleste større byer. Michael Karlborg deltog i stafetten i Frederikshavn, og det blev en god oplevelse: "Jeg deltager i Stafetten, fordi det giver et frirum. Så får man mulighed for at være sammen med nogen, der har oplevet det samme - og så samler vi penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Det er vigtigt."


Stafet for livet 02


Michael Karlborg fra Hjørring fik i 2008 konstateret endetarmskræft, og det kom til at vende op og ned på hans liv. Som fremtrædende lokalpolitiker og direktør for FC Hjørring, var han vant til at have mange jern i ilden. Men hvordan tackler man at blive alvorligt syg? – og hvordan får man en hverdag til at fungere, mens kampen står på? Det er nogle af de spørgsmål, som han har måttet stille sig selv igennem sit sygdomsforløb.

 

Stafet for livet varer 24 timer og giver anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræften - og give håb til dem, der kæmper. Tina fortæller om sin oplevelse med stafetten i Sønderborg: "Det begyndte at gå op for mig, hvad det er, man kan sammen. Hvad det er for en energi man kan få sendt rundt mellem deltagerne og ud i verden."


Tina Brændgaard var kun 30 år, da hun i 2006 fik diagnosen brystkræft. Hun var nyuddannet og nyforelsket - og klar til bryllup og børn. Pludselig faldt bomben, og hun var overbevist om, at hun skulle dø af kræft. Men Tina døde ikke. Og hun nægtede at være offer. Hun giftede sig, løb maraton og gjorde karriere, mens hun var syg. I programmet fortæller Tina om sine oplevelser og de erfaringer, hun har gjort sig undervejs i forløbet.

 

 


Filen "images/videoshttps://www.dk4.dk/images/videos/spots/stafet_spot.mp4" findes ikke
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.