Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Kl. 14.00
Gensyn på dk4

Frihedskæmper fylder 100 år

Torsdag den 8. marts fylder frihedskæmperen Elisabeth Bomhoff 100 år. I den anledning genudsender dk4 portrætprogrammet "Krigens Pris". Det sker samme aften kl. 20.00

Mød kvinden, der var tæt på Flammen og Citronen

Historierne om "Flammen" og "Citronen" er mange og mytiske, men den snart 100-årige Elisabeth Bomhoff er blandt de sidste, som stadig kan fortælle dem korrekt. Hun befandt sig tæt på inderkredsen af den danske modstands-bevægelse, og er i dag et af de få levende vidner til en af danmarkshistoriens mest dramatiske epoker – som for hende personligt betød gruefulde Gestapo-forhør samt ophold i Vestre Fængsel og senere Frøslevlejren.

krigenspris02Foto: "Flammen" og "Citronen"

Elisabeth Bomhoff's beretning handler om et liv i modstandsgruppen Holger Danske og om venskabet med "Flammen" og "Citronen" – to af modstands-bevægelsens dristigste mænd, som hun husede i sin kælder i Hjortekær.

Efter krigen gik der 25 år før hun talte med andre om sine oplevelser – og kun nødigt – men i dokumentarprogrammet "Krigens Pris" fra 2008, tager hun dk4's seere med til nogle af de steder, der har haft betydning for hendes historie – herunder Vestre fængsel og Frøslevlejren.
Det er også en historie om kærlighed og venskab – og sorgen over dem, som ikke overlevede krigen.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.