Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


KulturHave med Gitta Malling

Limfjordsteatrets chef Gitta Malling har i de senere år markeret sig som en stærk stemme i dansk teater og som en fortaler for scenekunstens betydning som en katalysator for samfundets dannelse og udvikling.
Malling har også peget på den store betydning et lokalt teater som Limfjordsteatret kan bidrage med, såfremt de rette kunstneriske ambitioner er tilstede.

I denne udgave af ”KulturHave” taler Christian Have med Gitta Malling om, hvad et teater som Limfjordsteatret, der ligger langt væk fra de store byer, har af national betydning, og om hvordan det lykkedes at skaffe penge til den nye ombygning af teatret.

Hvilke visioner har Malling på vegne af hele dansk scenekunst og naturligvis også på vegne af hendes eget teater? Har teatret en rolle at spille i et stadigt mere digitaliseret samfund og hvordan engageres børn og unge i teaterkunsten, så der også er et fremtidigt publikum? Sådan lyder nogle af den centrale spørgsmål fra Christian Haves side.

I en tid med fake news, trolls, boots, kunstig intelligens, digitale platforme og services har kunsten og kulturen så egentlig en rolle at spille? Hvilke værdier står kunstnerne og kulturinstitutionerne for? Vil kulturen stadig få betydning i en stadig mere digitaliseret hverdag - for den enkelte borger, for vores trivsel og for vores dannelsesbegreb? Hvilket ansvar har den enkelte kunstner og kulturinstitution for at være en aktiv medspiller i hele samfundsudviklingen?
Det ser Christin Have nærmere på sammen med en række af Danmarks førende kunstnere, kulturledere og aktører, når de bliver inviteret ind i KulturHaven af Christian Have for i overraskende og personlige samtaler at komme med deres bud på og holdninger til kunstens betydning og dens værdiskabelse for den enkelte og samfundet.
I programrækken ”KulturHave” forsøger vi at komme et skridt videre og dybere og samtidig sætte fokus på udvalgte kunst- og kulturbegivenheder.
”KulturHave” produceres i samarbejde med Have Kommunikation. Vært er Christian Have.

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.