Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Bog og Forfatter - Anne Dorthe Holm

Journalisten Anne Dorthe Holm har med bogen " Kvindernes Modstandskamp" valgt at fokusere på otte kvinder som spillede en aktiv rolle i modstandsbevægelsen.

Der var ingen stor hyldest til de danske modstandskvinder, da Anden Verdenskrig var slut, og de fylder ikke meget i arkiver og historiebøger. Men de var der. Nogle af disse stærke kvinder valgte at gå aktivt ind i kampen for et frit land, vel vidende at modstandsfolk blev både mishandlet, fængslet og henrettet af tyskerne. Andre kæmpede for at holde sammen på familien, mens deres mænd og sønner aften efter aften forsvandt ud i det mørklagte Danmark til aktioner eller våbenmodtagelser, og de selv sad tilbage med angsten.

For mange af kvinderne blev prisen næsten ubærlig; de mistede deres kære eller endte selv i koncentrationslejrenes helvede. Bogen fortæller den dramatiske historie om kvindernes modstandskamp under og efter besættelsen og er blevet til på baggrund af omfattende research samt en lang række interviews med tidligere modstandskvinder og deres familier.

Vært: Ib Søby.

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.