Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

LOKALT KVARTER: BMX på Holmen

I snart 25 år har der på Holmen i København, inde i noget krat og bag nogle beboelsesejendomme, ligget en hemmelig cykelbane, hvor drenge i alle aldre har kunnet give den gas på BMX og mountainbike-cykler.

Cykelbanen gør ikke meget af sig - det er bare nogle bunker jord, der er skovlet sammen, til at "pumpe" og hoppe på, men bag det beskedne ydre er masser af sammenhold, socialt netværk, kammeratskab og professionalisme. Og tag ikke fejl - nogle af drengene er internationale stjerner i deres sport og deltager i konkurrencer på højt niveau rundt omkring i verden. Bare ikke i Danmark, for Danmark har ikke den slags konkurrencer.

Men nu har Holmen Dirt, som stedet hedder, besluttet at tingene skal ændres: banen skal lægges om og opgraderes, så den kan tiltrække internationale kørere, og så danske kørere får faciliteter, de kan bruge til at blive lige så gode som de udenlandske kørere.

Medvirkende:
Behroz Karimi, Morten Larsen, Guylain fra Holland, Gonzalo fra Argentina og Christoffer fra Solrød.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.