Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Noget i glasset - bliv klogere på tysk vin

I denne udgave af "Noget i glasset" er overskriften: Tysk vin. Vinekspert Ib Bergkjær har altid været fascineret af mangfoldigheden i tysk vin og da han kom hjem fra et vinseminar i starten af 90’erne, var han klar til at lægge Danmark ned med tysk vin! - Sådan gik det imidlertid ikke.

Men der er bestemt løbet meget tysk vin i glassene siden da, og i dag har tysk vin i den grad succes. Der er simpelthen sket en voldsom ændring fra tiden med Liebfraumilch og Zeller Schwarze Katz, til de mere stilrene og slanke mineralske vine, som i dag serveres på et utal af Gourmet-restauranter verden over.

Ib får besøg af Mads Jordansen. Mads har arbejdet i vinbranchen i snart 20 år. Først som vinimportør og i dag som en af hovedunderviserne på Dansk Sommelier Uddannelse i Aarhus og København.
Sidst, men ikke mindst så er Mads blevet ansvarlig for Wines of Germanys aktiviteter i Danmark. Mads har i årenes løb rejst til alle de vinproducerende lande og været dommer i adskillige vinkonkurrencer verden over. som om det ikke skulle være nok, så er han samtidig også ved at færdiggøre en vindiploma hos WSET i London. Mads er en sand kapacitet på området, og han vil guide os igennem en lang række af de vinproducerende områder i Tyskland, således at vi forhåbentligt alle føler os lidt klogere på tysk vin efter udsendelsen.

I programmet hører vi mere om:
• Fritz Haag - Riesling Trocken Weingut 2019 - Mosel - Tyskland
• Landesweingut Kloster Pforta - Weissburgunder 2020 - Saale-Unstrut - Tyskland
• Grobe - Riesling Kirchspiel GG Weingut 2017 - Rheinhessen - Tyskland
• Dicker Franz - Blaufränkisch 2015, Burg, Ravensburg - Baden - Tyskland
• Rudolf Fürst - Spätburgunder Schlossberg GG 2018 - Franken - Tyskland
• Prüm - Wehlener Riesling Auslese S.A 2015 - Mosel - Tyskland

Desuden ser vi på Ib Bjergkjærs anbefalinger:
• Emrich Schönleber - Riesling Monziger Kabinett 2018 - Nahe - Tyskland
• Goldatzel - Riesling Geisenheimer Kläuserweg Trocken EG 2017 - Rheingau - Tyskland

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.