Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Dinas Talkshow: Voksne gør oprør. Rap – Pede B.

Dinas talkshow sætter fokus på, hvordan vores drømme kan skabe et nyt og bedre samfund. Se med, når rapperen Pede B, den idealistiske journalist Lea Korsgaard og Andrea Hejlskov – kvinden, der har valgt at gå hele vejen med sine drømme, mødes og taler om, hvad drømme kan.

For fire år siden fik Andrea Hejlskov og hendes mand nok af at bo i Danmark. De levede et ganske normalt liv med 4 børn, der havde hver deres computer og iPads, men denne måde at leve på gjorde dem ulykkelige.
Andrea Hejlskov og hendes mand besluttede at sige deres arbejde op, skille sig af med alle ting og flytte til Sverige langt oppe i en skov og starte forfra. I dag bor de på fjerde år sammen i en bjælkehytte. Andrea Hejlskov fortæller om, hvad det betyder for hendes liv, at hun gjorde oprør mod normer, og tog sine egne drømme alvorligt.

I en debat om dansk politik udtalte journalist og forfatter Lea Korsgaard for nylig, at vores politikere har glemt, at den vigtigste evne for at skabe et bedre samfund er evnen til at drømme.
I Dinas Talkshow fortæller Lea Korsgaard, om hvilket samfund hun drømmer om.
Lea Korsgaard er forfatter til bl.a. "Orgasmeland" om Freud-lærlingen og sexteoretikeren Wilhelm Reich. Hun har også skrevet den prisbelønnede bog "Det store bogtyveri" og en biografi om Ghita Nørby.

For at sætte krydderi på drømmene kommer Pede B og rapper sange fra sit nye album "Byggesten".
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.