Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Astronaut Andreas Mogensen

I september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Her på dk4 fortæller han om de fascinerende oplevelser, da han var på arbejde på rumstationen.

Lige siden russeren Gagarin var det første menneske i rummet i 1961, og amerikaneren Armstrong som den første satte foden på Månen i 1969, har rumfart og senere rumforskning og rumfartsindustrien været fascinerende og optaget mange mennesker i hele verden.

I 1976 blev der i Gentofte født en dreng, som allerede i sine unge år satte sig det mål, at han ville op i rummet og prøve at opholde sig i vægtløs tilstand. Hans navn var Andreas Mogensen. Allerede i en alder af 25 år blev han rumfartsingeniør i London - og otte år senere færdiggjorde han sin Ph.d. i rumfart fra University of Texas i Austin i USA.

På samme tid blev der i Danmark igangsat et projekt, der havde til formål at få optaget en dansk astronaut i det europæiske astronautkorps hos ESA i Køln. Flere hundrede unge aspiranter meldte sig, og der var overraskende mange kvalificerede. Det endte med, at Andreas Mogensen i 2009 blev godkendt af ESA efter en længere udvælgelsesproces blandt i alt 8.413 europæiske ansøgere!

I interviewet, der er optaget i Herning Folkeblads mødesal i Herning, fortæller Andreas Mogensen om de 20 arbejdsopgaver, som han skulle løse i løbet af 10 dage, og han kommer også ind på de store udfordringer, der er, når man ikke kan komme i bad, og når der er strenge regler for, hvornår man må skifte tøj.

Den 39-årige Andreas Mogensen, der i dag bor i Køln med sin kone, Cecilie og toårige datter Emily, håber meget på, at han får muligheden for endnu en rummission - og meget gerne af længere varighed på rumstationen ISS, der er på størrelse med en fodboldbane og befinder sig næsten 400 km væk fra jorden.
Første dansker i rummet: Han vil gerne af sted igen!

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.